Tegneopgave

Imorges gik jeg i gang med at tegne. Det blev godt nok ikke en tegning af 100 blyanter men af 12 styk i forskellig styrke: 8B-7B-6B-5B-3B-2B-B-HB-F-H-2H.
Jeg havde længe skubbet opgaven langt væk fra mig og kunne ikke rigtig finde ud af hvilken detalje jeg ville tegne. Jeg valgte så hjørnet af dørrammen på mit arbejdsværelse. Jeg kigger direkte på den når jeg arbejder. Jeg synes at dørene er lidt karakteristiske for vores lejlighed, vi bor i en gammel lejlighed og dørene er, pga deres alder, lidt skæve.
Nu kan jeg slet ikke mere forstå at denne opgave lå så langt nede i bunken af ufærdige opgaver. For enlig var det en dejlig afveksling til alt det læseri, skriveri og tænkeri vi udsætter os selv for. Men jeg følte vist simpelthen at tiden var alt for presset til at TEGNE.
Mens jeg sad og tegnede kunne jeg mærke at jeg blev meget koncentreret på det ene hjørne. Og jeg kunne li´ det. Selvom mit andet jeg, der kun kommer frem når jeg vil være kreativ (dette sker af og til, fordi alt skal afprøves) er lidt perfektionistisk, måske var den skæve dørramme netop den rigtige detalje for mig. Jeg kom endda i en time til ikke at tænke på hverken læreplaner, Habermas, Fröbel eller didaktik. Og hvad der virkelig er bedst er at jeg virkelig er ret tilfreds med produktet. Jeg er godt klar over at det ikke er en Picasso gemt i mig. Men jeg kan alligevel genkende hvad det skal fremstille.