tirsdag den 21. september 2010

Biotop 1
Min biotop ligger midt i et fredet morænelandskab ca. 10 minutter fra hvor jeg bor. Jeg har valgt at min biotop skal være i en kæmpestor gammel eg der står i ca. midten af området.
Beliggenheden kan ses på linket:
Du skal bare følge den gule streg og når du når frem til det sted der står --> ”Prieser Strand” --> ligger min biotop liger ovenfor.
http://maps.google.de/maps?hl=de&ie=UTF8&ll=54.386485,10.158165&spn=0.011421,0.027595&t=f&z=15&ecpose=54.38644022,10.15882664,1184.44,0,0,0

Jeg kender stedet i forvejen rimelig godt, men så at sige, fra et andet perspektiv. Jeg plejede at komme derude med min hund, mens den var i live. Men den gang brugte vi kun stigerne der fører gennem terrænet. Jeg foretrak dengang stedet fordi der var så dejligt stille og fordi men næsten ikke mødte nogle mennesker derude. Udover det blev det aldrig kedeligt derude for hverken mig eller familien.

Stedet er sømmet ( naturligt indhegnet) af Pile og elletræer. I midten er der meget fugtigt og jeg har fundet ud af at det er fordi stedet ligger forholdsvis dybt og det er tæt på grundvandet. Der er en å derude, med flere mindre udløb, der sørger for terrænets afløb. Man kan finde utrolig mange forskellige planter og dyr, især insekter, derude. Selvom jeg slet ikke bryder mig om edderkopper var der en stor mangfoldighed af slagsen og vi blev helt optaget af at se nærmere på såvel dyret som spindevævet. Vi har prøvet at tage mange billeder af dem og to blev også ret gode, ellers kunne mit kamera næsten ikke fange dem. Men her kan i se en tegning Kameko har lavet, efter at vi var kommet hjem igen, jeg bemærkede først at den kun har seks ben da jeg lagde det ind hér.


En ting mere jeg undrede mig over var den store forskel i planternes udvikling. Som man kan sé på min blogs billeder, er der ingen tvivl om at naturen er på vej fra sommer ? efterår, men selv om nogle træer og planter stor i de smukkeste sensommer farver eller allerede har fået frugt på, er der andre planter igen, der først blomstrer nu. Det vil jeg undersøge nærmere... Jeg har taget nogle fotos af de planter der har blomst på fx en mælkebøtte. Jeg har tænkt mig at fotografere den løbende i sine fremskridt og sé hvordan den ender med at se ud, og fastholde dette på skrift.
Næste gang jeg kommer ud til min biotop, er der nogle ting jeg absolut må huske, nemlig:
• Gummistøvler, hættetrøje og halstørklæde. ( Der er fugtig og mange edderkopper derude, for at nå til min eg skal jeg igennem højt stående siv og jeg skulle nødigt have et dyr ind under tøjet.
• Min kiggert, lup samt bestemelsesbøger. ( Man kan nemt komme langt op i egen, jeg vil undersøge vegetationen i træet og bestemme både fugle, planter og smådyr.)
• Et lineal. ( for at kunne gengive forholdene på fotografierne.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar