Da vi sidst sad og tegnede mønter med blyanter, fik jeg idéen om at det også burde kunne lade sig gøre med barket på træerne i min biotop. Det ku´ det.
Kan i genkende træerne???
Det øverste træ er et piletræ.
Og det nederste er barken på en eg.
fredag den 24. september 2010
Træbarkprojekt
tirsdag den 21. september 2010
Biotop 1
Min biotop ligger midt i et fredet morænelandskab ca. 10 minutter fra hvor jeg bor. Jeg har valgt at min biotop skal være i en kæmpestor gammel eg der står i ca. midten af området.
Min biotop ligger midt i et fredet morænelandskab ca. 10 minutter fra hvor jeg bor. Jeg har valgt at min biotop skal være i en kæmpestor gammel eg der står i ca. midten af området.
Beliggenheden kan ses på linket:
Du skal bare følge den gule streg og når du når frem til det sted der står --> ”Prieser Strand” --> ligger min biotop liger ovenfor.
http://maps.google.de/maps?hl=de&ie=UTF8&ll=54.386485,10.158165&spn=0.011421,0.027595&t=f&z=15&ecpose=54.38644022,10.15882664,1184.44,0,0,0
Jeg kender stedet i forvejen rimelig godt, men så at sige, fra et andet perspektiv. Jeg plejede at komme derude med min hund, mens den var i live. Men den gang brugte vi kun stigerne der fører gennem terrænet. Jeg foretrak dengang stedet fordi der var så dejligt stille og fordi men næsten ikke mødte nogle mennesker derude. Udover det blev det aldrig kedeligt derude for hverken mig eller familien.
Stedet er sømmet ( naturligt indhegnet) af Pile og elletræer. I midten er der meget fugtigt og jeg har fundet ud af at det er fordi stedet ligger forholdsvis dybt og det er tæt på grundvandet. Der er en å derude, med flere mindre udløb, der sørger for terrænets afløb. Man kan finde utrolig mange forskellige planter og dyr, især insekter, derude. Selvom jeg slet ikke bryder mig om edderkopper var der en stor mangfoldighed af slagsen og vi blev helt optaget af at se nærmere på såvel dyret som spindevævet. Vi har prøvet at tage mange billeder af dem og to blev også ret gode, ellers kunne mit kamera næsten ikke fange dem. Men her kan i se en tegning Kameko har lavet, efter at vi var kommet hjem igen, jeg bemærkede først at den kun har seks ben da jeg lagde det ind hér.
Du skal bare følge den gule streg og når du når frem til det sted der står --> ”Prieser Strand” --> ligger min biotop liger ovenfor.
http://maps.google.de/maps?hl=de&ie=UTF8&ll=54.386485,10.158165&spn=0.011421,0.027595&t=f&z=15&ecpose=54.38644022,10.15882664,1184.44,0,0,0
Jeg kender stedet i forvejen rimelig godt, men så at sige, fra et andet perspektiv. Jeg plejede at komme derude med min hund, mens den var i live. Men den gang brugte vi kun stigerne der fører gennem terrænet. Jeg foretrak dengang stedet fordi der var så dejligt stille og fordi men næsten ikke mødte nogle mennesker derude. Udover det blev det aldrig kedeligt derude for hverken mig eller familien.
Stedet er sømmet ( naturligt indhegnet) af Pile og elletræer. I midten er der meget fugtigt og jeg har fundet ud af at det er fordi stedet ligger forholdsvis dybt og det er tæt på grundvandet. Der er en å derude, med flere mindre udløb, der sørger for terrænets afløb. Man kan finde utrolig mange forskellige planter og dyr, især insekter, derude. Selvom jeg slet ikke bryder mig om edderkopper var der en stor mangfoldighed af slagsen og vi blev helt optaget af at se nærmere på såvel dyret som spindevævet. Vi har prøvet at tage mange billeder af dem og to blev også ret gode, ellers kunne mit kamera næsten ikke fange dem. Men her kan i se en tegning Kameko har lavet, efter at vi var kommet hjem igen, jeg bemærkede først at den kun har seks ben da jeg lagde det ind hér.
En ting mere jeg undrede mig over var den store forskel i planternes udvikling. Som man kan sé på min blogs billeder, er der ingen tvivl om at naturen er på vej fra sommer ? efterår, men selv om nogle træer og planter stor i de smukkeste sensommer farver eller allerede har fået frugt på, er der andre planter igen, der først blomstrer nu. Det vil jeg undersøge nærmere... Jeg har taget nogle fotos af de planter der har blomst på fx en mælkebøtte. Jeg har tænkt mig at fotografere den løbende i sine fremskridt og sé hvordan den ender med at se ud, og fastholde dette på skrift.
Næste gang jeg kommer ud til min biotop, er der nogle ting jeg absolut må huske, nemlig:
• Gummistøvler, hættetrøje og halstørklæde. ( Der er fugtig og mange edderkopper derude, for at nå til min eg skal jeg igennem højt stående siv og jeg skulle nødigt have et dyr ind under tøjet.
• Min kiggert, lup samt bestemelsesbøger. ( Man kan nemt komme langt op i egen, jeg vil undersøge vegetationen i træet og bestemme både fugle, planter og smådyr.)
• Et lineal. ( for at kunne gengive forholdene på fotografierne.)
Tegneopgave
Imorges gik jeg i gang med at tegne. Det blev godt nok ikke en tegning af 100 blyanter men af 12 styk i forskellig styrke: 8B-7B-6B-5B-3B-2B-B-HB-F-H-2H.
Jeg havde længe skubbet opgaven langt væk fra mig og kunne ikke rigtig finde ud af hvilken detalje jeg ville tegne. Jeg valgte så hjørnet af dørrammen på mit arbejdsværelse. Jeg kigger direkte på den når jeg arbejder. Jeg synes at dørene er lidt karakteristiske for vores lejlighed, vi bor i en gammel lejlighed og dørene er, pga deres alder, lidt skæve.
Nu kan jeg slet ikke mere forstå at denne opgave lå så langt nede i bunken af ufærdige opgaver. For enlig var det en dejlig afveksling til alt det læseri, skriveri og tænkeri vi udsætter os selv for. Men jeg følte vist simpelthen at tiden var alt for presset til at TEGNE.
Mens jeg sad og tegnede kunne jeg mærke at jeg blev meget koncentreret på det ene hjørne. Og jeg kunne li´ det. Selvom mit andet jeg, der kun kommer frem når jeg vil være kreativ (dette sker af og til, fordi alt skal afprøves) er lidt perfektionistisk, måske var den skæve dørramme netop den rigtige detalje for mig. Jeg kom endda i en time til ikke at tænke på hverken læreplaner, Habermas, Fröbel eller didaktik. Og hvad der virkelig er bedst er at jeg virkelig er ret tilfreds med produktet. Jeg er godt klar over at det ikke er en Picasso gemt i mig. Men jeg kan alligevel genkende hvad det skal fremstille.
Imorges gik jeg i gang med at tegne. Det blev godt nok ikke en tegning af 100 blyanter men af 12 styk i forskellig styrke: 8B-7B-6B-5B-3B-2B-B-HB-F-H-2H.
Jeg havde længe skubbet opgaven langt væk fra mig og kunne ikke rigtig finde ud af hvilken detalje jeg ville tegne. Jeg valgte så hjørnet af dørrammen på mit arbejdsværelse. Jeg kigger direkte på den når jeg arbejder. Jeg synes at dørene er lidt karakteristiske for vores lejlighed, vi bor i en gammel lejlighed og dørene er, pga deres alder, lidt skæve.
Nu kan jeg slet ikke mere forstå at denne opgave lå så langt nede i bunken af ufærdige opgaver. For enlig var det en dejlig afveksling til alt det læseri, skriveri og tænkeri vi udsætter os selv for. Men jeg følte vist simpelthen at tiden var alt for presset til at TEGNE.
Mens jeg sad og tegnede kunne jeg mærke at jeg blev meget koncentreret på det ene hjørne. Og jeg kunne li´ det. Selvom mit andet jeg, der kun kommer frem når jeg vil være kreativ (dette sker af og til, fordi alt skal afprøves) er lidt perfektionistisk, måske var den skæve dørramme netop den rigtige detalje for mig. Jeg kom endda i en time til ikke at tænke på hverken læreplaner, Habermas, Fröbel eller didaktik. Og hvad der virkelig er bedst er at jeg virkelig er ret tilfreds med produktet. Jeg er godt klar over at det ikke er en Picasso gemt i mig. Men jeg kan alligevel genkende hvad det skal fremstille.
tirsdag den 14. september 2010
Hvordan jeg fandt min biotop.
Den 13.09.2010 drog min familie og mig afsted for at finde et sted i nærheden af hvor vi bor, og hvor vi gad at komme igen.
Ca. 10 minutter til fods er der et morænelandskab der er blevet fredet. Området er sømmet af store "pile og elletræer".
Ca. 10 minutter til fods er der et morænelandskab der er blevet fredet. Området er sømmet af store "pile og elletræer".
Området i midten er meget fugtigt fordi det ligger meget tæt på grundvandet. 
Men åerne, d
er er, sørger for afløb.
Man kan godt nok kun fornemme åen, men den er der.
Efter mange spændende oplevelser med klatretræer, snegle, kæmpe edderkoppe fandt vi et sted hvor vi virkelig gerne ville komme igen. Min biotop er et kæmpestort egetræ. Det ligger på en lille forhøjelse i fugtområdet. Egen er simpelthen gigantisk og man kan komme langt op i det. Se selv...
Abonner på:
Opslag (Atom)
